Penge og politik

EU laver frihandelsaftaler med mange lande – også Indonesien. Frihandel er måske ikke så godt, som det lyder – særligt ikke, når der er palmeolie indblandet.
Illustration: Terese Skovhus

I juli 2016 indledte EU og Indonesien de første forhandlinger om en ny frihandelsaftale (Comprehensive Economic Partnership Agreement, CEPA). Det vil sige en aftale, som skal skabe en større udveksling af varer og kapital mellem EU og Indonesien. 

Palmeolie er et af de mest diskuterede emner under disse fortsatte forhandlinger, da en frihandelsaftale vil kunne give Indonesien yderligere afsætning af palmeolie til det europæiske marked. Hvis frihandelsaftalen kommer til at omhandle palmeolie, kan EU potentielt blive verdens største importør af palmeolie. Samtidig kan der bliver sat en stopper for en igangværende udfasning af palmeolie i biodiesel, og det vil blive markant sværere for EU at etablere de omfattende indgreb, der skal til for at takle de store problemer, der er ved palmeolie i biodiesel. Palmeolie bør udelades fra forhandlingerne, da et åbent marked mellem EU og Indonesien hovedsageligt vil være til fordel for de store palmeolieselskaber, mens det vil forværre klimaet, have store konsekvenser for naturen og øge humanitære konflikter i Indonesien.

 I CEPA er også Investor to State Dispute Settlement (ISDS)-mekanismen i spil. Mekanismen  giver transnationale virksomheder mulighed for at sagsøge et land, der vedtager lovgivning, der for eksempel forbedrer betingelserne for mennesker og miljø, hvis lovgivningen kan have negative konsekvenser for selskabets fremtidige profit. Det kan for eksempel betyde, at virksomheder kan gøre det meget svært for EU at vedtage lovgivning, der begrænser importen af palmeolie. 

 En af de store spillere i at finansiere palmeolieindustrien er europæiske pensionsselskaber og banker. Danske pensionsselskaber har investeret i alt 60 millioner kroner i palmeolieproduktionen frem til 2018. Selv om 60 millioner kroner kan virke som lidt, har investorer altid et ansvar for, hvor de lægger deres penge. Dette gælder både over for de mennesker, der er en del af den pågældende virksomhed og overfor deres kunder. Danmark har som et af de eneste europæiske lande underskrevet en ikkebindende forpligtelse til at opnå en 100 % bæredygtig produktionskæde af den palmeolie, der importeres til EU i 2020. Derfor burde der også være en strammere dansk lovgivning på området, så danskernes pensionspenge ikke ender med at støtte palmeolieproduktionen.  

1

Oliepalmen og palmeolie

Palmeolie bliver produceret i et bælte omkring ækvator lige fra Sydamerika til Sydøstasien. Det er en billig og effektiv afgrøde, og derfor er den blevet enormt populær.

Læs mere »
4

Penge og politik

EU laver frihandelsaftaler med mange lande – også Indonesien. Frihandel er måske ikke så godt, som det lyder – særligt ikke, når der er palmeolie indblandet.

Læs mere »
5

Landgrabbing

Det er meget almindeligt at folk får taget deres land mod deres vilje, når der skal oprettes nye palmeplantager. Det efterlader dem i en meget usikker og udsat situation.

Læs mere »
6

Arbejdsforhold

Arbejdet med palmeolie er tungt, og det er svært at tjene nok til, at man kan forsørge sin familie. Derfor er mange nødsaget til at få deres børn til at hjælpe sig med det hårde arbejde.

Læs mere »
7

Kvinder i produktionen

Kvinder har meget få eller ingen rettigheder, hvis de arbejder i plantagerne. Desuden er de meget udsat for de giftige sprøjtemidler, man bruger i dyrkningen.

Læs mere »
8

Klima og miljø

Regnskoven bliver ryddet, og et utal af arter mister deres levested. Samtidig udleder afskovningen store mængder af drivhusgasser.

Læs mere »

Hvis du vil vide mere kan du her hente folderen "Palmeoliens Skjulte Pris"

Hvordan vores forbrug af palmeolie har fatale konsekvenser for mennesker og natur- og hvilken rolle handelsaftaler spiller heri.