Palmeolie i tanken

Alt hvad der hedder bio er godt. I EU elsker man for eksempel biodiesel, det er bare ikke så grønt, som alle går og tror.
Illustration: Terese Skovhus

EU har den globale andenplads i import af palmeolie. Den primære årsag hertil er brugen af palmeolie i biodiesel. I 2017 endte mere end halvdelen af den palmeolie, der kom til EU, i tanken på vores biler. Dermed er bilister de primære forbrugere af palmeolie i EU. 

EU har siden slutningen af 1990’erne diskuteret bindende målsætninger for anvendelsen af bioenergi i transportsektoren. I 2009 vedtog EU-kommissionen ‛Direktivet for Vedvarende Energi’ (kaldet VE-direktivet). Der havde op til vedtagelsen af VE-direktivet været en heftig debat om biobrændstoffer. Bilindustrien, olieindustrien samt de store landbrugsorganisationer og biotekvirksomheder stod i debatten over for en række miljø- og udviklings-NGO’er, der forsøgte at trænge igennem med beviser for de sociale og miljømæssige problemer ved produktionen af palmeolie og biobrændstoffer generelt.  

Selv om mange NGO’er har påpeget problemet med biobrændstof er det tydeligt i den offentlige debat – hvad enten det er i Danmark, EU eller globalt – at alt der starter med ‛bio’ generelt opfattes positivt. Men der er næsten ingen debat om, hvilke mængder af plantebaseret materiale, vi kan tillade os at bruge, når kloden samtidig skal levere mad og tekstiler til den voksende globale befolkning. 

Derudover har vi brug for, at planter og træer binder CO² fra atmosfæren for at modsvare de stigende mængder CO² i atmosfæren, som lige nu er med til at skabe klimaforandringerne.I januar 2018 foreslog EU-parlamentet at ændre VE-direktivet, så palmeoliebaseret biodiesel ikke længere tæller med som en fornybar ressource, hvilket betyder, at palmeolie skal udfases fra biodiesel inden 2021. Problemet med direktivet er, at det indeholder huller, som tillader, at palmeolie fra nogle landområder og små landbrugere stadig må indgå i biodiesel, og derfor bliver det fortsat svært at kontrollere, hvilken palmeolie der ender i vores biler. 

1

Oliepalmen og palmeolie

Palmeolie bliver produceret i et bælte omkring ækvator lige fra Sydamerika til Sydøstasien. Det er en billig og effektiv afgrøde, og derfor er den blevet enormt populær.

Læs mere »
4

Penge og politik

EU laver frihandelsaftaler med mange lande – også Indonesien. Frihandel er måske ikke så godt, som det lyder – særligt ikke, når der er palmeolie indblandet.

Læs mere »
5

Landgrabbing

Det er meget almindeligt at folk får taget deres land mod deres vilje, når der skal oprettes nye palmeplantager. Det efterlader dem i en meget usikker og udsat situation.

Læs mere »
6

Arbejdsforhold

Arbejdet med palmeolie er tungt, og det er svært at tjene nok til, at man kan forsørge sin familie. Derfor er mange nødsaget til at få deres børn til at hjælpe sig med det hårde arbejde.

Læs mere »
7

Kvinder i produktionen

Kvinder har meget få eller ingen rettigheder, hvis de arbejder i plantagerne. Desuden er de meget udsat for de giftige sprøjtemidler, man bruger i dyrkningen.

Læs mere »
8

Klima og miljø

Regnskoven bliver ryddet, og et utal af arter mister deres levested. Samtidig udleder afskovningen store mængder af drivhusgasser.

Læs mere »

Hvis du vil vide mere kan du her hente folderen "Palmeoliens Skjulte Pris"

Hvordan vores forbrug af palmeolie har fatale konsekvenser for mennesker og natur- og hvilken rolle handelsaftaler spiller heri.