Europæisk kolonisering har haft stor betydning for udbredelsen af den afrikanske oliepalme, der oprindeligt stammer fra det vestafrikanske område omkring ækvator fra Angola i syd til Gambia i nord. I midten af 1800-tallet begyndte europæerne at handle med palmeolie fra Nigeria. Samtidig introducerede hollænderne afgrøden i Indonesien, mens englænderne i begyndelsen af 1900-tallet også introducerede den i Malaysia.
Palmeolien bliver udvundet af de frugter, oliepalmen giver. Under gode forhold kan hver palme give 12-40 klaser med frugter om året. En klase består af tusindvis af frugter og kan veje 10-60 kilo. En enkelt frugt er cirka 4 cm lang og består af en indre kerne med et til flere frø omgivet af en skal og ydre frugtkød. I den kommercielle produktion er planten produktiv efter fire år og 25-30 år frem. Herefter skal der genplantes, hvis produktionsniveauet skal opretholdes. Oliepalmen bliver, når den produceres kommercielt, 3-20 m høj, og de tunge frugtstande høstes fra toppen.
Palmeoliens mange anvendelsesmuligheder kombineret med lave produktionsomkostninger har ført til, at oliepalmen i dag er udbredt til dyrkning i et bredt bælte omkring ækvator blandt andet i flere områder i Afrika, Sydamerika og Indonesien. Oliepalmen vokser bedst i et varmt og fugtigt klima. Det vil sige i et klima, hvor regnskov er den naturlige vegetation. Dette har resulteret i, at plantagerne er trængt ind i regnskoven i et meget stort omfang og dermed har ødelagt de unikke levesteder for oprindelige folk, dyr og planter, som regnskoven udgør.
