Ekspansionen af palmeolieplantager har været med til at fordrive folk fra deres land. Denne proces går under betegnelsen ‛land grabbing’, der blandt andet betyder, at land bliver taget fra mennesker uden deres samtykke. I Indonesien har palmeolieindustrien gennem årtier været årsag til voldelige konflikter. Alene i 2013 blev der registreret 3.000 landkonflikter mellem virksomheder, lokale myndigheder og lokalbefolkninger.
Land grabbing har et væld af sociale konsekvenser. Særligt udsatte er oprindelige folk, der gennem generationer har levet af og i den regnskov, der skal ryddes for at gøre plads til oliepalmeplantagerne. Fordi gruppen af oprindelige folk sjældent har juridisk ejerskab over den natur, de lever af og i, bliver der ikke taget hensyn til deres rettigheder. Lokale regeringer er ofte med til at skabe landkonflikter i udviklingens navn.
Det er imod menneskerettighederne at fratage folk adgangen til land uden samtykke – og alligevel er det et tilbagevendende problem i palmeolieindustrien. Derudover fører land grabbing og afskovning til forurening af vand- og jordressourcer. For eksempel i landsbyen Pungkat på Sumatra (Indonesien), hvor vandet ikke længere kan drikkes, fiskene flyder døde op til flodens overflade, og der ikke længere er træ nok i skoven til de lokale bådebyggere.
