Betydningen af, at regnskove med deres enorme artsdiversitet bliver erstattet af ensartede oliepalmeplantager, kan ikke overvurderes. Storskalaproduktion af ensartede afgrøder er altid skadelig for biodiversiteten – og det er oliepalmeplantagerne derfor også. Det voksende forbrug af palmeolie har den konsekvens, at plantagerne konstant skubber regnskovensgrænser tilbage. Dermed mister vi nogle af jordens mest biodiverse områder og i Indonesien levestederne for orangutangen, Sumatra-tigeren og Sumatra-elefanten, der alle hører til de kritisk truede arter.
Også klimaet påvirkes under etableringen af plantagerne på grund af træfældningen og jordbehandlingen, der udleder voldsomme mængder drivhusgasser til atmosfæren. Man har i stor skala ulovligt anvendt den traditionelle teknik “slash and burn” til at rydde jord til landbrug eller plantager. Det vil sige, at regnskov er blevet fældet, og at stubbene og de øvrige tilbageværende rester af vegetationen bliver brændt af. Når denne praksis anvendes i områder med stor koncentration af biomasse, som for eksempel i regnskoven, kan ilden blive ekstremt vanskelig at styre eller stoppe. Fra sådanne brande er der udledt en tyk smog og store mængder af drivhusgasser.
Regeringen i Indonesien har siden 2011 forbudt udstedelse af nye tilladelser til etablering af plantager på arealer med uberørt regnskov. Alligevel er nye oliepalmeplantager stadig årsag til afskovning i Indonesien, og globalt er palmeolie en af de største årsager til afskovning af regnskoven. Palmeolie er ikke den eneste afgrøde, der truer biodiversiteten. I Sydamerika er sojaproduktionen årsag til, at enorme arealer af regnskov bliver ryddet. Derfor kan man heller ikke tale om at erstatte palmeolie med andre former for olie, fordi det også vil have meget negative effekter på klima og miljø.
