Den stigende efterspørgsel på plantebaserede varer har haft store miljømæssige, menneskelige og klimatiske konsekvenser. Palmeolieindustrien er ingen undtagelse. Efterhånden som det er blevet offentligt kendt, har det skabt en bekymring hos forbrugerne. Virksomheder, der anvender palmeolie, har forsøgt at imødekomme denne bekymring ved at indgå i certificeringsordninger, der skal sørge for, at produktionen er bæredygtig. Det mest kendte eksempel på sådanne certificeringsordninger i relation til palmeolie er Roundtable on Sustainable Palm Oil (RSPO).
RSPO er en af branchens egne certificeringsordninger, der blandt andet skal være en garanti for, at virksomhederne minimerer de negative effekter, deres produktion har på natur, miljø og mennesker. RSPO blev etableret i 2003, og blandt initiativtagerne var Verdens Naturfredningsforening (WWF), Wilmar International, Cargill, Nestle og Unilever-koncernen. Globalt har RSPO knapt 4.000 medlemmer, og i 2018 var næsten 20 % af den globale palmeolieproduktion RSPO-certificeret. Det, at RSPO er branchens egen ordning, betyder, at der ikke findes nogen juridiske instanser, der kan håndhæve reglerne. Hvilket også har vist sig at være meget problematisk.
Undersøgelser fra Amnesty International og Friends of the Earth Europe viser, at forholdene på Wilmar International’s palmeolieplantager ikke lever op til kravene for social og miljømæssig bæredygtighed, da selskabet og dets underleverandører var medvirkende til afskovning af regnskoven og gang på gang brød menneskerettighederne. Det er blevet bevist, at certificeringen reducerer afskovning, men ikke skovbrande. Årsagen til forskellene mellem de certificerede og de almindelige plantager er måske ikke certificeringen i sig selv. De producenter, som blev undersøgt, kan have søgt om at få certificeringen, da de allerede levede op til dens krav, idet det er gamle plantager, og dermed har de kunnet omgå kravet om ‘ingen afskovning’.
Der er altså meget, som tyder på, at RSPO ikke er et middel til at udgå naturødelæggelse og menneskerettighedskrænkelser. RSPO er altså i virkeligheden et holdkæftbolche til bekymrede forbrugere og en udvej for virksomhederne, der vil holde fast i deres indtægt med mindst mulig ændring af deres produktion. Konsekvenserne af certificeringsordningen er derfor, at den bekymrede forbruger bliver snydt til at fortsætte et ikkebæredygtigt forbrug. Hvad så? Findes der andre olier, der kan erstatte palmeolien?
Svaret er nej. Hvis vi skal bruge raps-, soja- eller solsikkeolie i stedet, vil det kræve lige så meget, hvis ikke mere, land at opretholde det produktions- og forbrugsniveau der findes globalt. Derfor er vi nødt til, at lave en generel omlægning af vores forbrug, vi er nødt til at indse at vi skal bruge langt mindre olie end vi gør i dag. Særligt til brændsel. Det kan ikke ske uden at beslutningstagere tager ansvar og forstår, at så længe der ikke er tilstrækkelig lovgivning, er det stort set umuligt som enkeltperson at handle på området.
